õ

Smykkepleje

 

Vedligeholdelse af dine smykker

For at du kan bevare dine smykker så pæne som muligt, er det vigtigt at du behandler dem varsomt.

Smykkerne er følsomme overfor kemikalier og syre, undgå derfor at de kommer i kontakt med hårspray, parfume, eddike og citron. Tag smykkerne af når du dyrker sport, tager bad og når du sover.

Med tiden vil der komme snavs mellem perlerne/stenene. Skyl dem forsigtigt i lunkent vand og brug en blød klud til at tørrer dem af med, eller skrub varsomt imellem perlerne/stenene med en blød børste (evt. en tandbørste). Hos guldsmede kan du købe en speciel klud, som er egnet til at rengøre større, forgyldte dele, f.eks. sommerfugle og blade.

Lad ikke smykkerne ligge i direkte lys i længere tid, da nogle af de farvede sten kan blegne lidt med tiden.

Opbevar smykkerne i en æske eller pose. Sølvsmykker holder sig blankest hvis du opbevarer dem i en lufttæt pose.

Pas på du ikke taber dine smykker på hårde overflader, da stenene, hvis uheldet er ude, kan gå i stykker.